Fabregas om Hazards fremtid: Hvis han ikke forlænger, ender han i Real Madrid
Cesc Fabreags, der spillede sammen med Eden Hazard i en lille håndfuld sæsoner i Chelsea, og nåede at spille 198 kampen for klubben, er sikker på, at London-klubbens helt store profil skifter til spansk fodbold, hvis ikke han forlænger sin kontrakt.
Det siger belgierens forhenværende holdkammerat i et interview med Radio Marca.
- Han har stadig 1½ år tilbage af sin nuværende kontrakt og han er glad i Chelsea, ligesom hans familie. Disse beslutninger er imidlertid altid meget personlige. Jeg ved, at han godt kan lide Real Madrid, da han aldrig har lagt skjul på det. Mit ønsker er, at han bliver i Chelsea, men hvis ikke, så ender han i Real Madrid, siger Fabregas, der nu spiller i den franske Ligue 1 for Monaco.
Hazard har været ude og love, at han snart kommer med en officiel udmelding om sin fremtid, hvilket såvel Chelseas som Real Madrids tilhængere venter spændt på.
