Real Madrid forsøger at overliste Barça - byder 45 millioner euro på Jovic

Trods fremskredende forhandlinger med Barcelona, har Real Madrid ikke opgivet at lande Jovic. Foto: AS.com.

Det tyske medie Frankfurter Allgemeine Zeitnung rapporterede i går, at Luka Jovic skulle være tæt på at lande en aftale med Barcelona, men nu ser det imidlertid ud til, at Real Madrid har tænkt sig at snyde catalanerne på målstregen.

Det beretter såvel AS som Marca via den store tyske avis Bild.

Således erfarer den pålidelige tyske avis, at Real Madrid har sendt et bud afsted på Jovic på 45 millioner euro, og der er nu lagt op til en mindre transferkrig mellem de to spanske giganter. 

Den 21-årige serbiske angriber er lejet ud til Frankfurt fra Benfica i indeværende sæson, hvor han har haft stor succes i den tyske Bundesliga med 14 mål i 19 kampe - 19 mål i 27 kampe, hvis man tæller de resterende turneringer med.

Frankfurt kan som en del af lejekontrakten købe Jovic fri for mellem 6-12 millioner euro og står derfor til at kunne tjene en god skilling på et års arbejde med den serbiske angriber.

Seneste artikler...