Optakt: Levante - Real Madrid
Det spinkle mesterskabshåb for Real Madrid brast i sidste weekend med hjemmenederlaget mod Girona og man skal nu være mere end optimistisk, hvis man fortsat tror på det.
Alligevel er der masser på spil for Real Madrid i aftenens kamp mod Levante, for den tjener som opvarmning til de kommende to El Clásico-opgør, som altid er vigtige og derfor skal man tilbage på sporet og finde den klare forbedring, der trods alt var op til nederlaget.
Og der er gode muligheder for gevinst, for Levante er LaLigas fjerdedårligste hjemmehold og samtidig har Real Madrid ikke tabt en udekamp i LaLiga i tre måneder, hvor det til gengæld er blevet til fire sejre og en uafgjort.
Samtidig må Levante undvære både Coke, som er ude med en skade og Borja Mayoral, som ikke må spille på grund af Real Madrids klausul i lejekontrakten. Samtidig er Toño stadig fængslet i den sag, hvor han er anklaget for at stå bag afpresning.
Santiago Solari ventes også at have et par ændringer på programmet. Han må undvære karantæneramte Sergio Ramos, men har også Casemiro i karantænefare og derfor spekuleres der i, at man giver brasilianeren en pause og i front er Benzema også ved at være moden til en pause efter at have spillet stort set alle kampe under Solari.
Real Madrid har revanche til gode og det gælder for mere end blot denne sæson, hvor man tabte hjemmekampen med 1-2 efter scoringer fra Morales og Roger. Faktisk har Levante ikke tabt til Real Madrid siden 2016, hvor man vandt med 1-3 efter scoringer fra Cristiano Ronaldo. De to kampe i sidste sæson endte uafgjort.
Det bør dog være tiden, at Real Madrid ændrer på den statistik og man går da også ind til aftenens kamp som klare favoritter.
De seneste fem opgør i LaLiga:
Levante: V-T-U-T-V
Real Madrid: V-V-V-V-T
Sidste sæsons opgør mellem de to hold:
Real Madrid – Levante 1-1
Levante – Real Madrid 2-2
Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Varane, Nacho, Marcelo, Fede Valverde, Kroos, Ceballos, Lucas Vázquez, Vinícius, Mariano.
