Benzema har succes foran kassen på udebane
Karim Benzema ser ud til at have fundet opskriften på personlighed succes på udebane i indeværende sæson.
Således har den 30-årige Real Madrid-angriber scoret 13 af sine 20 sæsonmål på fremmed græs, hvilket er ny personlig rekord for franskmanden.
Benzema har scoret syv af sine 13 udebanemål i LaLiga. Disse er faldet mod Espanyol (2), Girona (2). Levante (1), Celta (1) og Villarreal (1).
I Champions League har han fundet vej til netmaskerne på udebane tre gange, først mod Viktoria Plzen, hvor han nettede to gange og senest mod Ajax i madrilenernes 2-1 sejr i Amsterdam i den første af to ottendedelsfinaler.
I den spanske pokalturneringen er det ligeledes blevet til tre scoringer, der fordeler sig på to mod Girona på Montilivi og et enkelt mod Melilla, som man gjorde kål på tidligt i turneringen.
Franskmandens tidligere bedste målsæson på udebane var i sæsonen 2016/17, hvor han scorede elleve mål, hvilket han ligeledes gjorde i sæsonen 2013/14.
