Solari vil ikke straffe Bale

Det er blevet Gareth Bales tur til at komme i pressens vridemaskine efter at han i weekenden spillede småfornærmet og viftede Lucas Vázquez væk efter sin straffesparks-scoring.

Handlingen var meget lidt sympatisk – hvis overhovedet – men det får ikke Santiago Solari til at true med bål og brand over for waliseren. Tværtimod påtænker han at give Bale en vigtig rolle i morgendagens El Clásico mod Barcelona.

Santiago Solari har nemlig fortsat tillid til Bale, som han roser for at være ekstremt seriøs til træning og have det godt med sine holdkammerater, selv om der har været talt om problemer, fordi han stadig ikke mestrer spansk efter seks år i klubben.

Derfor kan Bale meget vel være i startopstillingen i morgen aften, hvor han forhåbentlig kan være med til at spille Real Madrid i Copa del Rey-finalen og gøre en ende på Barcelonas fire år som vinder af turneringen.

Seneste artikler...