Schuster langer hårdt ud efter Kroos: Lige nu er han en diesel traktor

Bernd Schuster med bredside til sin tyske landsmand, Toni Kroos. Foto: Marca.com

Bernd Schuster var ikke sen til at skyde med skarp efter flere Real Madrid-spillere oven på blamagen mod Barcelona, hvor madrilenerne led et svidende nederlag på hjemmebane, der også kostede en plads i den spanske pokalfinale senere på sæsonen.

Således rettede han hård kritik mod Toni Kroos og Raphaël Varane umiddelbart efter kampen i det spanske sportsprogram 'El Transistor'.

- Kroos er ikke andet end en diesel traktor nu. Den midtbane kunne jo ingen gang vinde mod Girona, siger Schuster i sin indledende kritik ifølge den spanske sportsavis Marca.

Om Real Madrids franske verdensmester sagde han efter kampen.

- Han er en skygge af sig selv. Han positionerede sig dårligt gennem hele kampen.

Det største problem for Real Madrid er imidlertid, at man ikke kan omsætte sin chancer til mål, og dette har Schuster da også selv bidt mærke i.

- De mistede klubbens bedste målscorer i historien, så Madrid mangler mål i øjeblikket. 

Real Madrid havde 14 skud på mål i gårsdagens kamp mod Barcelona, hvor kun fire var inden for rammen. Barcelona scorede omvendt på de to forsøg, som de havde inden for rammen, foruden Varanes selvmål.

Seneste artikler...