Ramón Calderón: Der er 90% chance for, at Mourinho bliver træner
Santiago Solari fik ved sin ansættelse som førsteholdstræner en kontrakt frem til 2021.
Ingen har nogensinde troet på, at argentineren ville komme til at blive kontraktperioden ud og allerede nu er der spekulationer i gang om, at han er færdig til sommer.
Og ifølge tidligere Real Madrid-præsident, Ramón Calderón, er der rigtig store chancer for, at det bliver til et gensyn med José Mourinho. I et interview siger Calderón:
- Jeg regner det for sikkert, at det bliver José Mourinho……..OK, man kan aldrig være sikker på noget, men jeg ved at det har været forsøgt….Præsidenten (Florentino Pérez, red.) forsøgte for nogle måneder siden. Mourinho er den eneste træner, han har respekt for. Han har altid ment, at den bedste træner ville være en, som viste vejen, men da det ikke var muligt, valgte han en, som han ikke har tillid til. Men han mener, at Mourinho har autoritet over for spillerne, over for pressen og alle de steder, hvor han vil komme til at optræde. Der er ikke noget, der er sikkert, men der er 90% chance og jeg er sikker på, at han kommer til den kommende sæson. Om han accepterer tilbuddet? Det tror jeg. Det er ikke let at sige nej til Real Madrid. Han havde det godt her. Han havde stor opbakning. Han havde problemer, men det har han haft alle steder, men jeg insisterer på, at han får en præsident, der bakker ham op til det sidste.
