Fuldstændig lige i El Clásico-opgørene
Barcelona har i aften chancen for at bringe sig foran Real Madrid for første gang i 87 år.
241 kampe er spillet mellem de to hold og det kan ikke være mere jævnbyrdigt. Indtil nu har begge hold nemlig vundet 95 kampe, mens de har spillet 51 kampe uafgjort.
Det er især i de to seneste årtier, at Barcelona har hentet ind på Real Madrid og det skyldes desværre især, at man har gjort Estadio Santiago Bernabéu til deres anden hjemmebane.
Således havde Barcelona fra til 2003 kun vundet 13 ud af 74 kampe i den spanske hovedstad, men efterfølgende har man vundet 12 ud af 24 kampe, senest i midtugen.
I aften kan Barcelona altså bringe sig foran Real Madrid for første gang siden april 1932, hvor Olivares med sine to mål i sejren på 2-0 udlignede til 6-6 i sejre og siden har Real Madrid altså været foran.
For Real Madrid er aftenens kamp derfor ekstremt vigtig af flere årsager. Først og fremmest vil man naturligvis aldrig tabe et El Clásico-opgør, men med en sejr kan man også holde liv i et spinkelt håb om mesterskabet og endelig skal aftenens kamp fungere som optakt til den kommende uges CL-kamp mod Ajax Amsterdam.
