Gigantisk pibekoncert mod Bale
Tålmodigheden med Gareth Bale er ved at være opbrugt.
I går fik waliseren chancen mod Barcelona, men det var nok de færreste, som overhovedet opdagede at han var med i kampen. Først da han blev skiftet ud i det 61. minut, bemærkede man ham.
Her blev han nemlig fulgt til dørs af gigantisk pibekoncert efter en ny skuffende indsats. Gareth Bale er noteret for 13 scoringer i 32 kampe og den seneste hjemmebane-scoring daterer sig helt tilbage til den 19. september mod AS Roma.
Uden for stadion var dommen klar efter kampen. Tilhængerne mente således, at Bale bør skride efter sæsonen og der var også klare mishagsytringer mod Florentino Pérez, samt flere tilkendegivelser om, at José Mourinho bør blive den kommende træner.
