Uden scoring i 335 minutter
Real Madrids to nederlag mod Barcelona har sendt klubben ud i en ny scoringskrise, for det er nu 335 minutter siden, at Solaris tropper sidst scorede efter frit spil.
Ikke siden Casemiros scoring efter 25 minutters spil i nederlaget hjemme til Girona har Real Madrid formået at score. Godt nok fik man to scoringer i udekampen mod Levante, men de kom begge på straffespark og som bekendt havde man ikke heldet og dygtigheden i de to kampe mod Barcelona.
Mange lægger skylden over på fraværet af Cristiano Ronaldo og sandt er det da også, at Real Madrid på nuværende tidspunkt har scoret hele 26 mål færre end på samme tidspunkt sidste sæson.
Men det bunder endnu dybere, for af de tilbageværende angribere har kun Karim Benzema haft fremgang med sine foreløbig 20 mål, mens Bale, Asensio og Isco er langt fra sidste sæsons måltal og heller ikke Mariano og Vinícius har formået at flytte noget.
