Real Madrid på 18. pladsen over mest scorende hold
Det er ikke nogen hemmelighed, at Real Madrid har svært ved at finde vej til netmaskerne og på den europæiske rangliste ligger man langt nede.
Hvis man ser på de fem store ligaer er Real Madrid placeret som nr. 18 med 43 mål efter 26 spillerunder og det er langt fra førstepladsen, som indtages af Paris SG, der har scoret 79 mål. Herefter følger Manchester City og Barcelona med henholdsvis 76 og 66 mål.
Real Madrid er naturligvis også overhalet af hold som Liverpool, Bayern München og Juventus, men også mere upåagtede hold som Hoffenheim, Bayer Leverkusen og Atalanta har scoret mere end Real Madrid.
