Casemiro om Solari: Han forsøger at være fair overfor alle

Casemiro roser den måde, hvorpå Solari håndterer minutterne mellem spillerne i Real Madrid. Foto: AS.com.

Det brasilianske medie 'Esporte Interativo' har haft Casemiro i tale om nogle forskellige emner forud for aftenens kamp mod Ajax, herunder selve kampen, hvordan det er træne under Santiago Solari og Real Madrids brasilianske vidunderdreng, Vinicius Jr.

Vi bringer her oversættelsen af de mest relevante dele fra interviewet.  

Om aftenens kamp:

- Vi spillede ikke specielt godt i Amsterdam, men vi sikrede os alligevel et positivt resultat. De overraskede mig ikke i første kamp, da de også spillede gode kampe mod Bayern (i gruppespillet, red.). Det vigtigste for os er at avancere til den næste fase af turneringen. 

Om Santiago Solari:

- Jeg har arbejdet sammen med nogle store trænere: Mourinho, Ancelotti, Zidane, Rafa Benítez.... alle med hver deres personlighed. Zidane var tæt på os alle, han var som en ven. Solari er lidt på samme måde og han forsøger at være fair over for alle.

Om stortalentet Vinicius Jr:

- Han er i gang med at vise, hvor dygtig en spiller han i Real Madrid. Han er på vej til at blive en stor stjerne og klubben har vist ham stor tillid. Jeg kan sagtens forestille mig, at han bliver en af verdens bedste spillere indenfor tre år. Han har stadig meget at lære, men der sidder et godt hoved på ham og han er kommet meget langt som spiller på få måneder.

Casemiro indrømmede i samme interview også, at han gerne havde set Julen Lopetegui fortsætte i klubben, da han godt kunne lide ham som træner og person.

Seneste artikler...