Halvtomt Bernabéu ved slutfløjt
Tirsdag d. 5. marts 2019 kan meget vel gå hen at blive husket som slutningen på en af de bedste perioder i Real Madrids flotte historie, og slutfløjtet på gårsdagens forfærdelige kamp, lød foran et halvtomt Bernabéu.
Der var hverken viften med hvide tørklæder, eller piften og buhen at høre fra de tilbageværende fans, derimod var fansene resignerende og mange forlod stadion før antallet af ekstra minutter var bestemt.
Asensios hurtige reduceringsmål i det 70. minut, gav fansene et kort øjebliks håb, der blev endegyldigt slukket af Lasse Schönes flotte frisparksmål, blot få minutter senere, og enhver smal tro på comebacket forsvandt så hurtigt som det var opstået.
De sidste 10 minutter af kampen kørte hollænderne bolden rundt, hvilken de spanske fans svarede på med olé-råd hver gang en Ajax-aflevering nåede dens mål, mens Real Madrid-spillerne blot så fodbold.
Tomme sæder markerede afslutningen på en era for Arsene Wenger i Arsenal, og fansene i United vendte ligeså ryggen til José Mourinho i hans sidste dage i klubben, og meget tyder på at Solari ikke har mange kampe tilbage som Real Madrid-træner, efter en forfærdelig uge, hvor man smed alt hvad der var at kæmpe for.
