Real Madrid står med 45 millioner euro mindre på lommen efter tidligt CL-exit

Real Madrids tidlige Champions League-exit mod Ajax var ikke kun et sportsligt slag, men også et økonomisk slag. 

Således kommer Los Blancos til at stå med 45 millioner euro mindre på lommen end de seneste tre sæsoner, hvor man gik hele vejen i verdens største klubturnering. 

Det erfarer den spanske sportsavis AS via en rapport fra UEFA.

I de 45 millioner euro er der ikke medregnet penge fra sponsorer eller kampindtægter fra de magiske Champions League-aftener på Santiago Bernabéu, hvilket også er midler, som Real Madrid kommer til at gå glip af.

Tal fra samme rapport viser, at hver klub får 10,5 millioner euro for at kvalificere sig til Champions League, yderligere 12 millioner euro for en plads blandt de fire hold i semifinalerne og 15 millioner euro for at gå hele vejen til finalen, som man videre får 4 millioner euro for at vinde. 

Seneste artikler...