Álvaro Benito: Klopp er den optimale Real Madrid-træner
Jürgen Klopps navn bliver også nævnt i forbindelse med Real Madrid i disse dage.
Den forhenværende ungdomstræner i Real Madrid, Álvaro Benito, har udtalt sig til spanske Vamos om, hvem der er det optimale bud på den næste permanente Real Madrid-træner, og Benitos valg er faldet på den tyske Liverpool-træner, Jürgen Klopp.
I Vamos lyder det således:
- Jeg er ikke i tvivl om, at den træner der passer bedst til Real Madrid, er Jürgen Klopp.
Og tilsyneladende er mange Real Madrid-fans enige. Marca har kørt en afstemning om, hvem man helst ser som ny træner i Real Madrid, og her fik Klopp hele 32% af stemmerne - i øvrigt samme mængde som Zinedine Zidane.
