AS: Solari fortsætter - i hvert fald indtil mandag
I går kunne spanske AS meddele, at Solari ville blive fyret inden Valladolid-kampen på søndag, og at Mourinho skulle stå i spidsen for kongeklubben i kampen, som han gjorde det fra 2010 til 2013.
I dag meddeler samme medie så, at Solari overlever den seneste tids ringe resultater, men at dette ikke betyder, at han kommer til at sidde i sædet resten af sæsonen. Ifølge AS mener klubben, at Santiago Solaris tid i Madrid er ved at rinde ud, bl.a. pga. de noget pressede forhold han har til flere af spillerne i truppen. I kulissen lurer navne som José Mourinho og den enormt populære Zinedine Zidane.
Den oprindelige plan var at fyre Solari efter nederlaget til Ajax, men efter flere interne møder er beslutningen blevet skubbet til mandag. Meldingen fra den spanske hovedstad er dog, at Solari er ansat på lånt tid, og at resultatet af kampen mod Valladolid ikke får den store betydning for hans fremtid.
