Flere skadesbekymringer i Real Madrid-lejren

Dani Carvajal, Lucas Vázquez, Vinicius Jr. og Marcos Llorente er med sikkerhed ude af morgendagens kamp mod Valladolid, da kvartetten er ude med skader af den ene eller anden karakter.

Herudover må Santiago Solari også se bort fra Real Madrids anfører, Sergio Ramos, der afsoner karantæne i morgendagens kamp.

Lørdagens træning bød på endnu flere hovedbrud for Solari, da Gareth Bale og Mariano Díaz ikke deltog på lige fod med deres holdkammerater. Førstnævnte pådrog sig et vrid i anklen mod Ajax og meldes derfor tvivlsom til kampen mod Valladolid, og for sidstnævntes vedkommende er det fysikken, der driller. 

Solari har ikke offentliggjort truppen til morgendagens kamp, men det bliver uden tvivl en decimeret udgave af Real Madrid, som rejser til Castilla y León-regionen.

Seneste artikler...