Samtlige markspillere med minutter i stængerne i LaLiga
Sæsonen 2018/19 har budt på spilletid til alle Real Madrids markspillere i LaLiga, efter Jesús Vallejo fik lidt tiltrængt spilletid i søndagens kamp mod Real Valladolid, ovenpå en turbulent sæson for den spanske midtforsvarer med mange skader.
Det betyder, at 22 markspillere har fået spilletid i indeværende sæson, hvor fem af disse har været debutanter i form af Fede Valverde, Sergio Reguilón, Álvaro Odriozola, Vinicius Jr. og Brahim Díaz, som man hentede i vinterens transfervindue i Manchester City.
Videre har Castilla-spillerne Javi Sánchez og Cristo også fået deres førsteholdsdebut i denne sæson i LaLiga, ligesom de også har fået førsteholdserfaring i Copa del Rey, hvor den unge duo ydermere fandt vej til måltavlen.
Sergio Ramos har spillet flest minutter af alle i indeværende sæson med sine 2.204 minutters fodbold. Herefter følger Karim Benzema, der også har passeret 2.000 minutter, med sine 2.173 minutter på grønsværen i LaLiga i indeværende sæson. Luka Modric og Raphaël Varane er de næsten på listen med henholdsvis 1.996 og 1.945 minutters fodbold.
