Marca: Zidane får kontrakt til 2022

To opringninger skulle der til for at overbevise Zinedine Zidane om, at han skal vende tilbage som træner for Real Madrid, men så bed franskmanden også på krogen.

Florentino Pérez har gjort sit for at overbevise Zidane om, at samarbejdet skulle genoptages efter at franskmanden i sommer sagde farvel efter 3 CL-titler i træk med klubben.

Og Zinedine Zidane skal ikke bare være en overgangsfigur. Faktisk melder spanske Marca, at han får en kontrakt gældende frem til 2022 og hans første opgave bliver at genrejse nogle af de spillere, som ikke har fundet niveauet.

Det menes samtidig, at Zinedine Zidane får et meget stort ord at skulle have sagt i forhold til indkøb af nye spillere til den kommende sæson.

Seneste artikler...