Zidane er den 11. træner, der vender tilbage

Da Zinedine Zidane i går vendte tilbage til Real Madrid, var det 11. gang i klubbens 117-årige historie, at man kunne se en træner stå i spidsen for holdet ad to separate omgange. Den seneste var Fabio Capello, som i 2006 vendte tilbage for at vinde det spanske mesterskab, præcis som han havde gjort det i 1997. Begge gange var spillet dog ikke attraktivt nok til Real Madrids ledelse, og den italienske træner blev derfor fyret.

Om Zidane kan vende tilbage og gentage sin succes fra første omgang som Madrid-træner, vil tiden vise. Af de ti, der kom før ham, kan fem betegnes som succeser, og særligt skal nævnes klubbens mest dekorerede træner, Miguel Muños, som i sin 14-årige periode som Real Madrid-træner bl.a. førte klubben til ni liga-titler og to Europa Cups. Han var den første person til at vinde turneringen både som træner og spiller.

Også Luis Molowny, som trænede klubben i fire forskellige perioder, skal nævnes. I den første periode erstattede han Muños i 1974 og førte holdet til triumf i Copa del Rey. I 1977 blev han hyret igen, og denne gang vandt han to liga-titler. Han tog over igen i 1981, hvor han førte holdet til endnu en Copa del Rey-pokal. I 1985 tog han så over igen, for sidste gang, og endte med at vinde endnu en liga-titel, en cup og to UEFA Cups.

Mindre held havde Jacinto Quincoces, Baltasar Albeniz, Leo Beenhakker, John Toshack og specielt José Antonio Camacho.

De resterende succesfulde trænere var Vicente del Bosque, Fabio Capello og den senere ærespræsident i klubben, legenden, Alfredo Di Stéfano, som var træner fra 1982 til 1984 og igen i 1990 til 1991.

Seneste artikler...