Pérez: Måske kan Zidane gøre noget med Mbappé
Florentino Pérez var i højt humør, da han mandag aften havde bekræftet Zinedine Zidane som ny Real Madrid-træner, og han mødte pressen med overskud:
- Zidane er en 18 år lang kærlighedshistorie. Det er meget stor dag.
Mange efterspørger en overhaling af truppen til sommer, men det afviser præsidenten:
- Der vil kun blive foretaget de ændringer, der er nødvendige at lave. Zidane er en mand, der skaber entusiasme, ikke kun i Spanien, men i hele verden.
Til sidst blev Pérez spurgt ind til nye spillere, og da PSG’s Kylian Mbappé blev nævnt, sagde han med et glimt i øjet:
- Zidane er jo fransk, så han kan måske gøre noget med Mbappé.
