Isco og Marcelo trænede på deres fridag
Hverken Isco eller Marcelo har spillet specielt meget fodbold i denne sæson. Under Solaris ledelse var de begge to blevet bænken, Isco endda helt uden for truppen flere gange, og man anede, at de begyndte at miste håbet om en fremtid i klubben.
Således har meldingerne fra Spanien været, at de to spillere ikke var i form, og havde svært ved at holde den krævede vægt. Nu, med ansættelsen af Zidane, har piben dog tilsyneladende fået en anden lyd. På holdets fridag mødte de to spillere nemlig op på Valdebebas for at træne og imponere deres nye chef, så de igen kan komme i betragtning til startopstillingen.
Også Vinicius Junior var at finde på Valdebebas. Han ventes dog kun at få ganske få minutter resten af sæsonen på grund af en skade, der holder ham ude af spillet i to måneder.
