Barnett: Bale er i Real Madrid så længe man ønsker det

Gareth Bales agent, Jonathan Barnett, udtalte for nylig, at Real Madrids fans burde kysse waliserens tæer med alt det, som han har givet klubben og slog fast, at Bale ikke har nogen som helst intentioner om at forlade klubben.

Med ansættelsen af Zinedine Zidane som ny træner har tonen fået en anden lyd. I hvert fald fortæller Barnett nu, at Gareth Bale kun er i Real Madrid, så længe man ønsker det, men han afviser kategorisk, at det nye synspunkt har noget at gøre med franskmandens ankomst som ny træner.

Gareth Bale indrømmede i et interview for godt en måned siden, at han nok ikke var bedste venner med Zinedine Zidane, men at de havde et professionelt forhold.

Folk omkring Bale mener dog, at han vil tage kampen op for at overbevise Zidane om, at han skal være en del af klubben i den kommende sæson også og derfor er planerne lige nu og her ikke, at han søger nye græsgange.

Seneste artikler...