Chelseas Emerson: Vi frygter Hazard-farvel

 

Eden Hazard har længe været rygtet til Real Madrid, og med Zidanes tilbagevenden er rygterne i hvert fald ikke blevet mindre konkrete. Det er nemlig ingen hemmelighed, at belgieren ser op til Zidane, og han har tidligere kaldt ham sit idol.

Chelseas spillere er da også bange for, at Eden Hazard forlader klubben efter sæsonen, fortæller holdkammeraten, brasilianske Emerson Palmieri:

- Han viser hver dag hvor vigtig han er. Vi har mange spillere med kvalitet på holdet, men han er på et andet niveau, og er én af de bedste i verden. Jeg kan personligt ikke selv se ham forlade os, men man ved aldrig i fodbold. Ligesom fansene, frygter vi, at han rejser. Jeg tror stadig på, at han bliver, og vi vil gerne have, at han bliver.

Britiske medier har bl.a. meldt om en pris på £100 millioner for Hazard, der har har kontraktudløb sommeren 2020.

Seneste artikler...