Fede Valverde udtaget til det uruguayanske landshold
Uruguays landstræner, Oscar Tabárez, har valgt at udtage til Fede Valverde til den forestående landsholdssamling, hvor det sydamerikanske landshold skal spille med i China Cup.
Turneringen består af fire hold i form af Kina, Thailand, Uzbekistan og altså Uruguay, der er storfavoritter til at vinde turneringen, der bliver spillet fra d. 21. marts til d. 25. marts.
Den 20-årige midtbanespiller har blot spillet 18 kampe fordelt på 701 minutters fodbold i indeværende sæson for Real Madrid, men dette har imidlertid ikke afskrækket Tabárez fra at udtage ham til landsholdet.
Valverde har allerede spillet otte landskampe for Uruguay og scoret et enkelt mål siden sin landsholdsdebut tilbage i 2017 mod Paraguay.
