Marca: Militão bliver en vigtig hovedstødsskytte for Real Madrid
Real Madrid offentliggjorde torsdag d. 14. marts købet af forsvarsspiller Éder Militão. Klubben har betalt 50 millioner euro for brasilianeren, hvilket svarer til cirka 370 millioner danske kroner. Den nuværende Porto spiller fejrede i weekenden salget med en hovedstødsscoring mod Maritimo.
Real Madrid har ikke alene skrevet kontrakt med en er verdens mest lovende forsvarsspillere, men også en spillere der er stærk i offensiven. Den kun 21-årige brasilianer kan med lidt held komme til at skabe den samme frygt hos modstanderne, som Sergio Ramos har gjort gennem årene, da seks af de syv mål han indtil videre har scoret i sin karriere har været på hovedstød.
Militão måler 1,87 meter og med sin måde at gå til bolden på, er han på nuværende tidspunkt et af Portos farligste våben på hjørne- og frispark. Færdigheder, som Real Madrid naturligvis håber, at brasilianeren også kan bidrage med på Santiago Bernabéu.
Forsvarsspilleren scorede sit første professionelle mål tilbage i sæsonen 16/17, da han spillede for Sao Paulo. Et hovedstødsmål mod Coritiba.
Efter at have skrevet kontrakt med Porto sidste sommer, har brasilianeren scoret ét mål i Champions League mod Schalke og tre mål i Liga NOS mod henholdsvis Beleneses, Aves og Maritimo.
Real Madrid slog både Manchester City og Barcelona i kampen om den unge forsvarsspillers underskrift, og nu er der kun tilbage at tælle dagene til, at Militão for første gang skal i aktion for Real Madrid.
