Mariano vil ikke give op

Selvom sæsonen 2018/2019 ikke har været den mest succesfulde for Mariano Diaz, har angriberen ikke tænkt sig at smide håndklædet i ringen. Han går ind til sæsonens sidste ti kampe med optimisme, velvidende vigtigheden i at han skal give Zidane et godt indtryk at sig selv, for at sikre sig en plads i fremtidens Real Madrid.

Mariano vendte tilbage til Madrid, efter et år i Lyon, da Real Madrid valgte at hente ham tilbage efter en vellykket sæson i det franske. Og 18 minutter inde i hans anden debut for Real Madrid, scorede han sit første mål i sæsonen, med en hammer af et skud i 3-0-sejren over Roma i Champions League-gruppespillet.

Mariano fortsatte med at få spilletid her og der, men fyringen af Lopetegui, og den efterfølgende ansættelse af Solari, samt flere skader, har kostet ham meget spilletid. Derfor er det blot blevet til to mål og 552 minutters spilletid i denne sæson.

Det skal han nu forsøge at ændre på under Zidane, som gav ham ni minutter på banen i hans comeback mod Celta, og Mariano håber på mange flere i resten af sæsonen, hvor han skal vinde sin plads på næste sæsons hold.

Seneste artikler...