Alaba åbner op for skifte
Real Madrid har gennem flere år jagtet Bayern Münchens østrigske forsvarer, David Alaba, men har altid fået nej.
Nu kan man ifølge spansk presse være kommet et lille skridt tættere på at skrive kontrakt med den dygtige spiller, idet han selv skal være opsat på at søge nye udfordringer. I et interview med tyske Bild, siger David Alaba nemlig følgende:
- Hvert år er der nye udfordringer, nye målsætninger og presset er her altid. Jeg er glad i München, men selvfølgelig kan jeg forestille mig at spille et andet sted i fremtiden.
Den 26-årige forsvarer kan benyttes på flere forskellige positioner i forsvaret og på den centrale midtbane.
