Lucas Vázquez trænede med
Efter tre uger med ingen eller begrænset omgang med bolden, kunne man i dag nyde synet af Lucas Vázquez tilbage på banerne på Valdebebas. Vázquez har været ude af spillet siden kampen mod Ajax den 5. marts, og startede i sidste uge stille og roligt op med bold.
Dermed er der åbnet op for, at den 27-årige midtbanemand kan deltage i weekendens hjemmekamp mod LaLigas nr. 20, Huesca.
Med Lucas’ retur til træningsbanen er antallet af førsteholdsspillere der er til stede nu oppe på ni, mens 13 fortsat er med deres landshold.
Også Dani Carvajal viser fremgang. Han trænede både med og uden bold, men han kommer formentlig ikke til at spille i weekenden.
