Paul Pogba kræver høj løn i Real Madrid

Paul Pogba er på det seneste blevet sat i forbindelse med Real Madrid, ligesom han gjorde det umiddelbart inden skiftet til Manchester United, og med hans udtalelser om, at Real Madrid er en drømmeklub har rygterne kun taget fart. AS skrev forleden, at Pogba allerede har besluttet sig for at skifte væk fra England, og her står Real Madrid og Juventus altså klar til at tage imod med åbne arme.

Paul Pogbas agent, Mino Raiola, har sat krav til den løn hans klient skal have i sin kommende klub, hvis det skulle lykkes at få lokket ham væk fra Manchester United til sommer. Og det er ikke småpenge den høje franskmand skal have, selv for en klub som Real Madrid. Kravet fra Raiola lyder nemlig på hele €16 millioner om året, hvilket vil gøre ham til den bedst betalte spiller i klubben foran Gareth Bale, som tjener €14 millioner og Sergio Ramos, som tjener €11 millioner, skriver Torino-avisen TuttoSport.

Verdensmesteren tjener i øjeblikket €10 millioner i Manchester United, hvor han har kontrakt frem til 2021. Og de engelske giganter er heller ikke meget for at sælge. Sidste år afviste de FC Barcelona i døren og de planlægger at gøre det samme denne gang, hvis Real Madrid banker på. Ole Gunnar Solskjær ser nemlig Pogba som en af de absolutte nøglespillere på det hold, han håber på at få lov til at bygge op startende fra næste sæson, skriver Evening Standard.

Seneste artikler...