Rodrygo forbereder sig på Real Madrid

Real Madrid har de seneste sæsoner forsøgt sig med en anderledes transferstrategi, som skal sørge for at klubben får fingrene i de bedste spillere inden deres værdi stiger til absurde højder. Man har set det med spillere som Asensio, Ceballos, Martin Ødegaard og Vinicius Jr., og siden også brasilianske Rodrygo Goes.

Og det er lige nu, ifølge Marca, planen, at Rodrygo skal indgå på Zidanes holdkort allerede fra starten af sæsonen. Der blive nemlig holdt nøje øje med den 18-årige offensiv-spiller. Juni Calafat, der er leder af Real Madrids internationale scouting-afdeling er adskillige gange rejst til Brasilien for at se nærmere på spilleren på Vila Belmiro. Rodrygo er også blevet givet kostplan og træningsprogram, som skal gøre det nemmere for ham at vænne sig til livet i Madrid.

Zidane satser stærkt på, at næste sæsonstart bliver noget bedre end den man oplevede i år og til dét bliver Rodrygo brugbar, hvis han, som ventet, kommer kampklar til Spanien. Denne form for støtte var ikke noget man brugte på Vinicius, men man vil gerne have Rodrygo hurtigere i gang og derfor er planen allerede sat i værk.

Seneste artikler...