Stjernerne tilbage på Valdebebas

Real Madrid er i gang med forberedelserne frem mod weekendens kamp mod Huesca, og Zinedine Zidane kunne i går glæde sig over at have flere af sine stjerner tilbage på træningsbanen på Valdebebas.

Således var Thibaut Courtois, Sergio Reguilón, Luka Modric, Toni Kroos, Dani Ceballos, Gareth Bale og Jesús Vallejo alle tilbage i træningstøjet i går efter en veloverstået landskampspause, der heldigvis ikke kastede nogen skader af sig.

Sergio Ramos og Marco Asensio er ifølge Marcas oplysninger tilbage på træningsbanen i dag, mens Raphaël Varane og Keylor Navas er tilbage i Madrid i morgen, fredag. Derfor tyder meget på, at Courtois står weekendens kamp mod Huesca.

Det er kun Dani Carvajal og Vinicius Junior, der stadig er fraværende grundet skader.

Seneste artikler...