Defensa Central: Real Madrid skal kun foretage tre indkøb
Sommerens transfervindue åbner først d. 1. juli, men i Real Madrid har man allerede taget forskud på goderne i form af købet af Éder Militao. Brasilianeren har været startskuddet på, det der tyder på at blive, et revolutionerende transfervindue for den spanske hovedstadsklub.
Hvis Real Madrid ønskede at forbedre midterforsvaret, er det klaret med købet af Militao, hvorfor fokusset for indkøbende må antages at ligge andre steder end på forsvaret. Dette er såfremt, at der ikke er hold i rygterne om, at Rapheal Varane og Sergio Ramos forlader klubben.
Ifølge Defensa Central mangler Real Madrid derfor ikke forsvarsspillere, men en midtbanespiller og to angribere. Defensa Central er overbeviste om, at klubben derfor ikke kommer til et hente mere end én midtbanespiller og to angribere.
Hvem der bliver de udvalgte tre, er den spanske nyhedsside dog endnu ikke sikre på, men skriver, at det er mest sandsynligt, at midtbanespilleren skal findes blandt Paul Pogba, Christian Eriksen, Miralem Pjanic og Tanguy Ndombele. Defensa Centrals bud på blandt hvem de to angribere skal findes er Eden Hazard, Sadio Mané, Kylian Mbappé og Neymar.
