Zidane med bemærkelsesværdig rekord efter landskamppauserne

Real Madrid har aldrig tabt en kamp efter en landskamppause med Zinedine Zidane i trænersædet, og kampen i går mod Huesca markerede Los Blancos' tiende kamp på stribe uden nederlag efter en landskamppause.

Af de ti kampe har Real Madrid vundet otte og spillet to uafgjort - de to uafgjorte kampe kom mod henholdsvis Levante på Santiago Bernabéu i sæsonen 2017/18, hvor han spillede 1-1 og mod Atléitco Madrid på Wanda Metropolitano i samme sæson, hvor man spillede 0-0.

Real Madrids første sejr under Zidane efter en landskamppause var mod ærkerivalerne Barcelona på Camp Nou, hvor man i april 2016 vendte et truende nederlag til en sejr på 1-2, selvom Sergio Ramos så rødt med små ti minutter tilbage af kampen. 

Sæsonen 2016/17 bød på hele fire storsejre efter diverse landsholdssamlinger. Først pillede Real Madrid pynten af Osasuna på Santiago Bernabéu med cifrene 5-2, inden Betis og Atléitco Madrid agerede kanonføde inden den lille spanske julepause på udebane med henholdsvis 1-6 og 0-3. Alavés led også et nederlag i den sæson til Real Madrid efter en landskamppause, da Los Blancos nemt kørte en 3-0 sejr i hus på Santiago Bernabéu.

I sæsonen 2017/18, der også var Zidanes sidste, inden han i sommer trak stikket, vandt Real Madrid 3-0 mod Las Palmas, efter at være vendt hjem fra landskamppause, og den nyeste sejr til samlingen var altså gårsdagens på 3-2 over Huesca.

Seneste artikler...