Isco som første nye spiller under Zidane

Real Madrid er ude i usædvanligt god tid i år mht. nye spillere. Faktisk er transfervinduet ikke engang åbnet endnu, og alligevel render der en spiller rundt på banen, som ligner et nyindkøb.

Med ansættelsen af Zidane har Isco nemlig tilført noget til holdet, som kunne minde om en ny spiller. Isco har nemlig scoret i begge kampe, og det var faktisk hans to første ligamål siden september 2018, hvor han scorede mod Athletic. Han mangler dog i vanlige stil fortsat at spille alle 90 minutter af en fodboldkamp. Det er faktisk kun sket en enkelt gang i ligaen i sæsonen, i nederlaget på 5-1 til FC Barcelona i oktober 2018.

Det er blevet til undervældende seks mål og en enkelt assist i 28 kampe i alle turneringer denne sæson for den teknisk begavede midtbanespiller, som kom til Real Madrid fra Málaga i 2013.

Seneste artikler...