Pérez: Det nye Bernabéu bliver verdens bedste stadion

Estadio Santiago Bernabéu vil om 14 måneders tid undergå den største forandring siden åbningen den 14. december 1947, da det storslåede stadion åbnede dørene til den første kamp, som blev spillet mod portugisiske Os Belenenses. Og dette stadion vil, ifølge Florentino Pérez, ikke blot hjælpe Real Madrid, men også selve byen Madrid.

- Vi står overfor et af de store projekter for fremtiden, både for Real Madrid og byen Madrid, sagde præsidenten.

Det nye stadion vil udover at tilbyde fans forbedret komfort også byde på det ypperste inden for arkitektur, og vil være en vigtig økonomisk kilde for fremtiden.

Udover byggeriet på selve stadion, vil også det omkringværende område også blive renoveret og moderniseret. Kontrakten for det nye projekt vil blive underskrevet i næste uge.

Det nye stadion vil efter planen stå klar i 2023, og der vil i den tid fortsat blive spillet fodbold. Det indeholder bl.a. et øvre terrasse-område, museum og et tag der kan rulles af og på, på 15 minutter. Selve facaden vil byde på et nyt ydre titanium-look med mulighed for at afgive lys og ændre farve, samt tilføje 12 meter i højden.

Seneste artikler...