COPE: Zidane vælger Courtois som førstemålmand

Zinedine Zidane har hele tiden været modstander af målmands-debatten, hvilket han gjorde klart i sidste sæson, hvor han blokerede Real Madrids køb af Kepa i Ath. Bilbao.

Siden løb der meget vand i åen og Kepa skiftede til Chelsea, som så kunne sende Thibaut Courtois til Real Madrid, hvor han nu kæmper med Keylor Navas og det skaber en del debat omkring klubben, hvilket Zinedine Zidane på et pressemøde for nylig slog fast skal have en ende og derfor vil der i den kommende sæson være et klart førstevalg på målmandsposten.

Det ser ud til, at Thibaut Courtois har vundet den kamp. I hvert fald melder journalisten Juan Antonio Alcalá fra Cadena Cope, at han fra den øverste ledelse i Real Madrid har fået bekræftet, at belgieren bliver det absolutte førstevalg i den kommende sæson.

Dermed ligner det et exit for Keylor Navas, som i et interview har fortalt, at han ikke igen vil gennem en sæson som andetvalg. Den costaricanske målmand har stort set kun fået Copa del Rey-kampene i denne sæson, men han er kommet lidt ind i varmen hos Zidane, blandt andet fordi Courtois har været skadet. De to forventes også at deles om kampene i LaLiga resten af denne sæson, men herefter vil pladsen altså tilhøre Courtois.

Seneste artikler...