Canal+: Real Madrid har mundtlig aftale med Rabiot
Ifølge franske Canal+ har Real Madrid indgået en mundtlig aftale med Paris SGs Adrien Rabiot om, at han skifter på en fri transfer til sommer.
Adrien Rabiot har længe ligget i åben krig med den franske hovedstadsklub, fordi han ikke ville forlænge sin kontrakt, men nu har han altså tilsyneladende fremtiden på plads og den 24-årige midtbanespiller bliver dermed Real Madrids tredje indkøb til den kommende sæson, eftersom man allerede har aftaler med de to brasilianere, Militão og Rodrygo.
Real Madrid har i de seneste måneder fulgt Rabiot tæt og han passer perfekt ind i Zidanes planer om at forny midtbanen.
