Marcelo har karantæne mod Eibar

Marcelo misser for første gang under Zidane en kamp, når Real Madrid på lørdag tager imod Eibar på Santiago Bernabéu. Real Madrids nr. 12 faldt til jorden i en duel mod Ezequiel Garay i det 76. minut af gårsdagens kamp, og det så en velplaceret Jaime Latre som et forsøg på skuespil, og dermed stod det klart, at Marcelo ville modtage en advarsel.

Det var brasilianerens femte gule kort i denne sæson, efter at han tidligere har modtaget kort mod Getafe, Levante, Real Sociedad og Real Valladolid. Karantænen giver til gengæld Reguilón mulighed for at vise sig frem for Zinedine Zidane, som den unge venstreback fortsat har til gode at få spilletid under.

Sergio Reguilón har i forvejen spillet 20 kampe i indeværende sæson, hvor det i øvrigt er blevet til fire gule kort. Han fik debut for det spanske U21-landshold den 21. marts, da han fik 90 minutter i en sejr på 1-0 over Rumænien.

Seneste artikler...