Igen halvtomt på Estadio Santiago Bernabéu
Der er god plads på Estadio Santiago Bernabéu i øjeblikket, som til kampene kun er halvfyldt og i går var ingen undtagelse.
Kun godt 50.000 tilskuere havde fundet vej til det nordlige Madrid, hvor vejret naturligvis heller ikke hjalp til at folk ville bruge et par timer af deres lørdag på at se Real Madrid spille.
Og det er desværre tendensen for Real Madrid i disse år, at tilskuertallet falder og kun fire gange i denne sæson har der været mere end 70.000 tilskuere, nemlig i de to opgør mod Barcelona, samt Atlético Madrid og Ajax Amsterdam.
I sæsonen 2015/16 var tilskuergennemsnittet på 73.385, mens det i år er helt nede på 62.623 tilskuere pr. kamp, altså et fald på næsten 11.000 tilskuere og der er ikke udsigt til at det ændrer sig nævneværdigt i denne sæson, hvor Real Madrid mangler at møde Ath. Bilbao, Betis og Villarreal.
