Real Madrid forbereder forhandlinger om Pogba

Real Madrid er, ifølge Marca, på nippet til at skrive kontrakt med Chelsea-angriberen, Eden Harzard, og retter nu blikket mod Manchester Uniteds Paul Pogba.

Los Blancos, og særligt Zinedine Zidane, ønsker at hente franskmanden for at forstærke deres midtbane, men Real Madrid frygter, at Pogba vil blive noget vanskeligere at hente end Hazard, da de er bevidste om, at midtbanespilleren vil koste minimum 120 millioner euro, hvilket svarer til omkring 900 millioner danske kroner.

Real Madrid er, ifølge Marca, villige til at gøre alt hvad de kan for at hente den franske midtbanespiller men ikke for enhver pris.

Ifølge Marca er Manchester United bevidste om, at Pogba ønsker at skifte til Real Madrid, men vil gøre alt i deres magt, for at få deres stjernespillere til at blive. Klubben har angiveligt allerede tilbudt Pogba kontraktfornyelser og har gjort det klar for offentligheden, at de ikke ønsker at sælge den 26-årige spiller.

På Santiago Bernabéu er man klar over, at der skal ske forandringer i truppen, hvis klubben skal gøre sig forhåbninger om at komme tilbage på samme niveau, som de har ligget på i de sidste mange sæsoner. Derfor er det særligt en nødvendighed at erhverve sig spillere fra det allerhøjeste niveau, som Pogba kunne være et eksempel på.

Real Madrid håber på, at kunne tilfredsstille Zidane, ved at hente Pogba. Klubben er dog forberedt på, at det ikke er sikkert, at det bliver en realitet, og har derfor også andre midtbanespillere på ønskelisten. Spillere der dog, ifølge Marca, ikke tilnærmelsesvis er på samme høje niveau som Pogba.

Desuden synes Zidane, at Manchester Uniteds nummer 6 har den perfekte alder, høj kvalitet, kreativitet i angrebet og viljen til at ofre sig i forsvaret. I et interview i sidste uge udtale Zidane følgende om Pogba:

- Jeg kan virkelig godt lide Pogba, jeg kender ham personligt.

- Han er en anderledes spiller der bidrager med meget.

- Der er få der bidrager så meget som han gør.

- Han ved hvordan man forsvarer, angriber og gør alt på banen.

Seneste artikler...