Mbappé: Kun Zidane har imponeret mig lige så meget som Pelé
Kylian Mbappé lægger ikke skjul på, at han betragter Zinedine Zidane som et af de absolut største fodbold-ikoner gennem tiderne. Det siger han i et interview med France Football, hvor han fortæller om sit møde med brasilianske Pelé:
- Den eneste, som har imponeret mig lige så meget som Pelé, er Zizou.
Om sit møde med Pelé, sagde Mbappé:
- Jeg stod foran et monument. Jeg følte mig meget lille. Som at stå på et bjerg uden en plan for, hvordan jeg nåede himlen. Når han er i et rum, fylder han det hele. Og det kan man ikke lære; enten har man det eller også har man det ikke.
Kylian Mbappé har ved tidligere lejligheder udtalt sig positivt om Zinedine Zidane, som han måske en dag i fremtiden får lejlighed til at arbejde sammen med i Real Madrid.
