Lucas Vázquez er Zidanes kæledægge
Lucas Vázquez har spillet 124 kampe under Zinedine Zidane, og han kan derfor kalde sig for franskmandens foretrukne Real Madrid-spiller, da ingen andre spillere i Los Blancos' nuværende trup er blevet benyttet i lige så mange kampe som den spanske højrekant.
Den 27-årige kantspiller har scoret 15 mål og lavet 25 assists i sine 124 kampe under Zidane på tværs af alle turneringer.
Isco og Karim Benzema deler andenpladsen på listen over fleste kampe under Zidane med 118 kampe hver. Herefter følger Toni Kroos med 117 kampe og Marcelo med 116 kampe, hvorfor Vázquez stadig har et fint forspring ned til sine nærmeste konkurrenter i dette lille interne regnskab.
