Raúl tilhører inderkredsen i Real Madrid-ledelsen

Raúl bliver træner for Castilla i den kommende sæson, det har stået klart i et stykke tid, men Real Madrid-legenden er allerede blevet en del af inderkredsen i den øverste ledelse, hvor han også fungerer som en slags rådgiver for Florentino Pérez, akkurat som Zinedine Zidane var det i sin tid.

Og der er ingen tvivl om, at man i Real Madrid har planer om, at Raúl skal gå præcis samme vej som Zidane og blive førsteholdstræner på et tidspunkt.

Raúl er da også allerede tæt inde på livet af spillerne i førsteholdstruppen, som han ofte snakker med og det forventes, at han får et tæt samarbejde med Zidane i den kommende sæson, når han overtager tøjlerne fra José Manuel Díaz, der vender tilbage og bliver ansvarlig for La Fábrica.

Seneste artikler...