Real Madrid holder øje med Giovani Lo Celso
Ifølge spansk presse er der stor interesse for Betis´ argentinske midtbanespiller Giovani Lo Celso og den kommer især fra England, hvor Tottenham og Manchester United viser interesse, men det samme gør Real Madrid.
Den 23-årige spiller har netop afsluttet en fantastisk sæson som udlejet fra Paris SG til Betis, hvor han scorede 16 mål og det fik straks andaluserne til at frikøbe ham, men spørgsmålet er om man kan holde på den dygtige spiller.
Under alle omstændigheder står man med en guldklump i hånden, for frikøbsklausulen er over 100 millioner € og den forventes at skulle indfries, hvis man vil have kontrakt med Lo Celso.
Real Madrid er dog med i forhandlingerne fra to vinkler, idet man også vurderer at et køb af eksempelvis Christian Eriksen vil blive lettere, hvis Tottenham ender med at købe Giovani Lo Celso.
