Spansk presse: Lunin fortsætter i Real Madrid

Andriy Lunin meldes på vej tilbage til Real Madrid til den kommende sæson.

I hvert fald skal den ukrainske målmand have fortalt sine holdkammerater i Leganés, at han ikke vender tilbage efter denne udlejning og i spansk presse spekulerer man i, at han bliver ny andenmålmand efter Keylor Navas.

Leganés er dog interesseret i endnu en udlejning, selv om man stort set ikke har gjort brug af ham i denne sæson, hvor det blot er blevet til 544 minutter fordelt over 7 officielle kampe og derfor er det også mere end svært at se perspektiverne i et nyt lejemål.

Real Madrid købte Lunin sidste år for 8,5 millioner €.

Seneste artikler...