Jugones: Ramos har bedt om fri transfer for at skifte til Kina

Nye oplysninger i Ramos-sagen fra spanske Jugones, som her til aften melder, at Sergio Ramos har bedt om at få en fri transfer, således at han kan skifte til kinesisk fodbold, hvor han har modtaget et økonomisk meget lukrativt tilbud.

Ønsket blev frembragt på Sergio Ramos´ møde med Florentino Pérez, men Real Madrid-præsidenten afviste pure at lade Real Madrid-anføreren smutte på en fri transfer og derfor er der lige nu kold luft mellem parterne.

De to havde også et udfald mod hinanden i marts måned, da Real Madrid blev ekspederet ud af Champions League mod Ajax Amsterdam, men der faldt ro over tingene på et møde efterfølgende, men nu er uroen altså atter blusset op.

Seneste artikler...