Spansk journalist: Pogba er stort set på plads
Paul Pogbas skifte til Real Madrid er stort set på plads, ifølge den spanske journalist, Eduardo Inda, som påstår, at den nuværende Manchester United-spiller vil acceptere en lønnedgang på €3 millioner om året for at få skiftet på plads.
I sit ugentlige indslag i det spanske fodboldprogram El Chiringuito de Jugones forsikrede Inda, at spilleren dukker op på Bernabéu til sommer:
- Den første der ankommer vil være Hazard og den næste vil være Pogba. Han har accepteret at reducere sin Manchester United-løn fra €15 millioner til €12 millioner om året.
Ifølge Inda er Pogba og Real Madrids fælles sponsor, Adidas, én af aktørerne i aftalen, men han bliver ikke billig:
- Jeg tror vi snakker mellem €156 millioner og €170 millioner, sagde han.
