Spansk presse: Real Madrid er klar til at sælge Ramos

Ifølge både Marca og AS er Real Madrid klar til at sælge Sergio Ramos, men det kræver at der kommer et seriøst bud på ham.

Florentino Pérez slog i interviewet i El Transistor på Onda Cero fast, at man under ingen omstændigheder kan lade ham gå på en fri transfer, sådan som Sergio Ramos angiveligt har ønsket, men såfremt det er anførerens ufravigelige ønske at forlade klubben, er man parate til at hjælpe ham videre, akkurat som man gjorde med Cristiano Ronaldo for et år siden.

Det vil kræve et nyt møde mellem Sergio Ramos og Florentino Pérez, hvor Ramos skal lægge sig fast på, at han virkelig ønsker at forlade klubben og herefter vil man sætte sig til forhandlingsbordet med den eller de klubber, som viser oprigtig interesse.

Real Madrids sportslige ledelse vil gerne holde på Sergio Ramos, men man er som udgangspunkt ikke indstillet på at give ham en ny kontrakt og derfor er holdningen, at bolden lige nu ligger hos Sergio Ramos, idet man ellers vil henholde sig til, at han har en løbende kontrakt med klubben.

Seneste artikler...