AS: Hazard præsenteres mandag den 3. juni
Ifølge spanske AS er der nu sat dato på præsentationen af Eden Hazard på Estadio Santiago Bernabéu.
Det bliver mandag den 3. juni, at den belgiske verdensstjerne langt om længe kan sætte sin underskrift på kontrakten med Real Madrid og det skal være indledningen på en travl periode, for i de efterfølgende dage vil man også præsentere Luka Jovic og Ferland Mendy. Samtidig henter man også Rodrygo ind fra Brasilien for at blive præsenteret i en handel, som for længst er på plads.
Eden Hazard spiller i aften Europa League-finale med Chelsea mod Arsenal og efterfølgende er han altså klar til at foretage sit skifte til den spanske hovedstad.
